slide_konflikt2

Relevant ved anlæg af og førelse af retssager og indgivelse af konkursbegæringer og rekonstruktionsbegæringer: Den nye retsafgiftslov – Forenkling af reglerne om retsafgifter.

Den 1. oktober 2021 træder en ny retsafgiftslov i kraft, hvilket betyder en væsentlig forenkling af de nuværende regler.

Formålet med retsafgifter

Retsafgift er en afgift, der skal betales til domstolene i de fleste civile sager.

Formålet med retsafgifterne er blandt andet fiskalt, eftersom de udgør en indtægt for staten og således kompenserer staten for dennes omkostninger ved sagsanlæg. Desuden ligger der en række processuelle hensyn bag kravet om retsafgift, herunder et hensyn til at undgå, at retssager anlægges unødigt, eksempelvis som pressionsmiddel i en forhandling, eller med det ene formål at chikanere modparten. Desuden kan udsigten til betaling af retsafgift tjene til at undgå konfliktoptrapning og motivere parterne til at løse deres tvist ved forlig og således spare denne omkostning.

Disse fiskale og processuelle hensyn skal altid vejes imod den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, som potentielt kan blive afskåret ved for høje retsafgifter. De gældende regler om retsafgift er komplicerede, hvilket i værste fald kan udgøre en barriere mellem retssystemet og borgerne. Det er derfor glædeligt for forståelsen og anvendelsen, at reglerne nu forenkles.

De nye regler

De gamle regler (stadig gældende regler) om retsafgifter er struktureret sådan, at der ved sagsanlæg i et civilt søgsmål skal betales en fast sats samt en procentdel af sagsgenstandens værdi. Dette skaber den udfordring, at sagens genstand nøjagtigt skal fastlægges og værdisættes allerede ved sagens anlæg, eksempelvis værdien af et omstridt krav.

Dette erstattes nu af et nyt system pr. 1. oktober 2021, hvor én af to faste afgifter betales af sagsøger ved sagens anlæg ved første instans:

  • 750 kr. for sager med ingen økonomisk værdi eller en værdi på højst 100.000 kr., eller
  • 1.500 kr. for sager med en værdi på over 100.000 kr.

Hvis sagen har en værdi på over 100.000 kr., skal sagsøger ved rettens berammelse af hovedforhandlingen betales en berammelsesafgift som fastlægges ud fra følgende tabel:

Sagens værdi Afgift
kr. 100.001 – 250.000 kr. 3.000
kr. 250.001 – 500.000 kr. 8.000
kr. 500.001 – 1.000.000 kr. 14.000
kr. 1.000.001 – 2.000.000 kr. 35.000
kr. 2.000.001 – 3.000.000 kr. 60.000
kr. 3.000.001 – 4.000.000 kr. 85.000
kr. 4.000.001 – 5.000.000 kr. 110.000
kr. 5.000.001 – 6.000.000 kr. 135.000
Over kr. 6.000.000 kr. 160.000

Herved slipper man for nøjagtigt at skulle opgøre sit krav ved sagens anlæg. Såfremt man har et estimat over værdien af sagens genstand, kan man hurtigt og let se i tabellen, hvilken størrelsesorden en eventuel retsafgift vil have. Dette kan være et nyttigt værktøj, når man gør sig overvejelser om, hvorvidt man bør anlægge sin sag ved domstolene eller ej.

Desuden bortfalder berammelsesafgiften helt, hvis retten senest to uger før hovedforhandlingen modtager meddelelse om, at sagen er bortfaldet, eksempelvis fordi parterne har løst sagen ved forlig. I dag er fristen 6 uger før hovedforhandlingen, og der sker således en markant forlængelse af fristen, som formodes at gøre parterne mere tilbøjelige til at indgå forlig. Dette forventes således at have en positiv adfærdsregulerende effekt.

Appel

Anke

Ønsker man at anke en dom i en civil sag til landsretten, betaler man efter de nye regler:

  • 1.000 kr., hvis sagen har en økonomisk værdi på højest 100.000 kr. eller
  • 2.000 kr. hvis sagen har en værdi på over 100.000 kr.

Desuden skal der igen betales berammelsesafgift inden sagen hovedforhandles til landsretten efter skemaet ovenfor, hvis sagens værdi overstiger 100.000 kr.

Ved anke til Højesteret betales altid en retsafgift på 4.000 kr., samt en berammelsesafgift efter skemaet, som dog forhøjes med 50 %.

Kære

Såfremt en beslutning eller en kendelse kæres til landsretten, betales en retsafgift på 750 kr., og 1.500 kr. hvis der kæres til Højesteret.

Særligt konkurs og rekonstruktion

Begæring

Den nye lov har afskaffet flere retsafgifter, som ikke har et processuelt formål, herunder retsafgiften for en skyldners egenbegæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling. Ifølge de tidligere regler udløste en sådan begæring en retsafgift, men disse penge kan altså fremover pr. 1. oktober 2021 spares og i stedet gå til kreditorerne.

Desuden skal der ikke fremover pr. 1. oktober 2021 betales retsafgift, når skifteretten af egen drift træffer afgørelse om konkurs eller rekonstruktion i forlængelse af et selskabs forudgående tvangsopløsning. Skifterettens udnævnelse af likvidator er ligeledes afgiftsfri fremover. Hvis der er udnævnt en likvidator under tvangsopløsningen, og likvidator indgiver en konkursbegæring, skal der ligeledes ikke betales retsafgift, da likvidators anmodning har karakter af en egenbegæring.

Til gengæld bliver det dyrere, når en kreditor ønsker at indgive en konkursbegæring. Der skal fremover betales en retsafgift på 1.500 kr., når man som kreditor indgiver konkursbegæring mod en skyldner. Denne retsafgift er således forhøjet fra de nuværende 750 kr. Hvis der indleveres flere konkursbegæringer, betaler hver kreditor retsafgift, men hvis der er tale om en forening af erhvervsdrivende eller lønmodtagere, og de indgiver konkursbegæring på flere fordringshaveres vegne, betales der kun retsafgift en gang.

Den tidligere regel om, at der ikke skal betales ny afgift, hvis en begæring er indgivet ved urigtigt værneting, eller hvis begæringen indgives igen inden for tre uger efter, at den er blevet afvist eller tilbagekaldt, er ikke videreført i den nye lov. Det er derfor fremover særligt vigtigt at være opmærksom på, at begæringen opfylder alle de formelle krav til indhold og værneting. Forhøjelsen er begrundet med, at man fra lovgivers side ønsker at modvirke ubegrundede eller løst funderede begæringer.

Konkursbehandling

Fremover skal konkursboet betale en fast afgift på 9.000 kr. for konkursbehandlingen, hvis der er aktiver i konkursboet. Tidligere lå afgiften for et konkursbo behandlet af en kurator et sted mellem 2.500 kr. og 10.000 kr. afhængig af konkursboets formuemasse. Den tidligere regel om at afgiften nedsættes, hvis boet inden 4 måneder bliver solvent eller løber tør for midler til boets behandling, er ikke videreført, da denne regel havde ringe praktisk betydning.

Genoptagelse af en bobehandling er fremover afgiftsfri, medmindre boet er opløst ved betalingserklæring eller likvidation, i hvilket tilfælde der betales en retsafgift på 750 kr.

Ved tvister angående anmeldte krav i et konkursbo betales der retsafgift efter de nye regler om sagsanlæg i civile sager, hvilket altså vil sige en retsafgift på enten 750 kr. eller 1.500 kr. samt en eventuel berammelsesafgift efter taksterne i skemaet oven for.

Der skal ikke betales retsafgift for rekonstruktionsbehandling.

Reglernes ikrafttræden

Reglerne træder i kraft den 1. oktober 2021. Alle retsafgifter, der pålægges før 1. oktober 2021, fastlægges således efter de gamle regler.

For yderligere spørgsmål hertil er du meget velkommen til at rette henvendelse til advokat Gunvor Sundgaard Happe (e-mail:  gsh@sundgaardadvokater.dk eller mobil: 25 10 05 03), advokat Agnete Brus Krusell (e-mail: abk@sundgaardadvokater.dk eller mobil: 25 10 05 69) eller advokat Thomas Torré Christiansen (e-mail: ttc@sundgaardadvokater.dk eller mobil: 40 92 29 65) 

Del indlæg