Nye hæftelsesregler for ledelsen i virksomheder, hvor der f.eks. er udstedt urigtige fakturaer.
Den 1. januar 2024 trådte en ny bestemmelse i kraft i opkrævningsloven § 10 d.
Bestemmelsen medfører, at et ledelsesmedlem – i visse tilfælde – kan blive pålagt personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelsen af urigtige oplysninger; eksempelvis i form af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, ledelsesmedlemmet er knyttet til.
Hæftelsen kan både pålægges ledelsen i den virksomhed, der udsteder falske fakturaer og ledelsen i den virksomhed, der anvender fradraget for den pågældende faktura.
Som kurator i et konkursbo samarbejder man ofte med myndighederne, og som led deri vil oplysninger om overtrædelse af bestemmelsen, som er konstateret af kurator, blive videregivet til de relevante myndigheder.
Skatteforvaltningen har som noget nyt med denne bestemmelse mulighed for administrativt at pålægge ledelsesmedlemmer hæftelse for denne type krav.
Hvilke situationer omfatter bestemmelsen?
Hvis et ledelsesmedlem med forsæt eller ved grov uagtsomhed angiver eller indberetter urigtige oplysninger til Skatteforvaltningen på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold, kan dette ledelsesmedlem nu blive pålagt at hæfte personligt og ubegrænset for de skatter eller afgifter, som enten er blevet indberettet på grundlag af de urigtige oplysninger, eller som ikke er blevet angivet.
Det kan eksempelvis dreje sig om en faktura (eller anden dokumentation) med et urigtigt indhold, der vedrører en vare eller ydelse, der reelt ikke er leveret eller aftaget. Det vil også kunne være en faktura (eller anden dokumentation), der vedrører en vare eller ydelse, der faktisk er leveret og aftaget, men som er udformet med forket indhold (f.eks. et forkert fakturabeløb eller en forkert virksomhed).
Der er ikke krav til, i hvilken form de urigtige oplysninger skal være afgivet. De kan eksempelvis være afgivet i forbindelse med angivelse af købsmoms på TastSelv Erhverv. Det afgørende er, om oplysningerne har haft indflydelse på momstilsvaret eller skatteansættelsen.
I praksis må det især blive bevisbyrden for virksomheden, der anvender et fradrag, der kommer til at være i fokus.
Hvem kan pålægges hæftelsen?
Hæftelsesansvaret kan pålægges et ledelsesmedlem i virksomheden uanset om overtrædelsen er sket i et kapitalselskab eller i en personligt drevet virksomhed.
Den registrerede ledelse (den, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system) kan pålægges hæftelsen, uanset om den registrerede ledelse reelt alene var ”stråmand”.
Den reelle ledelse kan også blive pålagt hæftelsesansvaret. Det betyder, at udover den registrerede ledelse, så kan også den, der reelt har deltaget i ledelsen, men som ikke var registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, blive pålagt hæftelse.
Hæftelsen er solidarisk, hvilket har den virkning, at alle parter i en stråmandskonstruktion potentielt kan komme til at hæfte for kravet.
For yderligere spørgsmål kontakt da advokat Gunvor Sundgaard Happe på 25 10 05 03 eller gsh@sundgaardadvokater.dk eller Agnete Brus Krusell på 25 10 05 69 eller abk@sundgaardadvokater.dk
