Ønsker du at blive en del af et ungt, moderne advokatkontor med speciale i insolvensret og generel erhvervsret, med udsigt fra 1. parket til Søerne?

admin Jobannonce

Sundgaard Advokater er i vækst, og vi søger lige nu 1-2 stud.jur./stud.merc.jur. med tiltrædelse hurtigst muligt vores kontor på Søtorvet 5 i indre København. Det er en fordel, hvis du har færdiggjort din bachelor, men det er ikke et krav.

Sundgaard Advokater er et mindre advokatkontor, som trods sine ganske få år på bagen hører til blandt de advokatkontorer i landet, der modtager og behandler flest konkursboer. Vores speciale er således behandling af mindre og større konkursboer, rekonstruktioner samt turnarounds. Hertil har vi flere års erfaring med retssagsførelse samt rådgivning inden for selskabsret, tvistløsning og generel erhvervsret i øvrigt.

Som en ung og moderne arbejdsplads er det vores vision at gå i front, når det kommer til at sætte værdier så som fleksible arbejdstider og en flad struktur på dagsorden for alle vores medarbejdere. Således kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor du kan tilrettelægge din arbejdstid i forhold til undervisning på studiet, hvor det er muligt at arbejde mindre i eksamensperioder, og omvendt kan få flere arbejdstimer i ferier mv. Hertil gør vi en dyd ud af at holder sociale arrangementer for alle vores medarbejdere, herunder bl.a. fredagsbarer, frokostordning, sommer- og julefester samt uformelle teammøder.

For os indebærer en flad struktur i praksis, at vi sidder i et åbent kontormiljø med ”free seating”, hvor det ikke alene er muligt, men også forventeligt, at man sparrer med hinanden på tværs af ansættelsestrin. Vi tror på, at det ikke alene skaber det bedste sammenhold, men også er med til at gøre os alle sammen fagligt stærkere.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå af følgende:

  • Selvstændig udarbejdelse af redegørelser ved bobehandling, som udsendes til kreditorer m.fl.
  • Bistå med håndteringen af kontorets tvangsopløsningsager, rekonstruktioner, konkursboer og likvidationer fra a-z
  • Bistå kontorets advokater og fuldmægtige med udarbejdelse af processkrifter samt øvrig forberedelse af retssager
  • Foretagelse af konkurskarantæne- og omstødelsesundersøgelser
  • Udarbejdelse af artikler, som publiceres på kontorets hjemmeside og LinkedIn-profil
  • Deltagelse ved afholdelse af møder med klienter
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for navnlig selskabsret, ansættelsesret og fast ejendom

Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være på omkring 15 timer, men som sagt med betydelig grad af fleksibilitet i forhold til eksamensperioder, ferier mv.  

Vores forventninger til dig er følgende:

  • Du har interesse for og viden om navnlig konkursret, generel obligations- og ejendomsret samt selskabsret
  • Du har gerne erfaring med juridisk sagsbehandling, enten fra den offentlige eller den private sektor
  • Du trives med at indgå i et travlt arbejdsmiljø med varierende arbejdsopgaver
  • Du er servicemindet og er god til at møde nye mennesker
  • Du har gode sproglige kompetencer på såvel dansk som engelsk
  • Du har gode it-evner
  • Sidst men ikke mindst er du en teamplayer, der er god til at indgå i et arbejdsmiljø med forskellige personligheder

Hvis du kan se dig selv blive en del af vores team, vil vi se meget frem til at modtage din motiverede ansøgning, CV, karakterudskrifter samt eventuelle anbefalinger, som sendes til ssk@sundgaardadvokater.dk med angivelsen ”Ansøgning til Stud.jur.” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen eller til Sundgaard Advokater som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte advokat Kasper Bruun Jensen på tlf. +45 30 29 08 05.

Du kan læse mere om Sundgaard Advokater på vores hjemmeside: www.sundgaardadvokater.dk eller på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/65825759/admin/.

Vi kalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.