redigeret frokoststue

Stud.jur. til insolvensafdeling hos Sundgaard Advokater

Sundgaard Advokater vokser, og vi søger derfor 1-2 stud.jur./stud.merc.jur. med tiltrædelse hurtigst muligt til vores kontor på Søtorvet 5 i indre København.

Det er en fordel, hvis du har færdiggjort din bachelor, men det er ikke et krav.

Sundgaard Advokater er et mindre advokatkontor, og vi er specialiserede indenfor insolvens- og konkursret. Desuden fører vi ofte retssager, ligesom vi yder rådgivning inden for selskabsret, tvistløsning og generel erhvervsret i øvrigt.

Vi søger primært hjælp til selvstændig behandling af vores mindre konkursboer, men arbejdsopgaverne er varierede.

Vi er en ung og moderne arbejdsplads, særligt når det kommer til indretning og tilrettelæggelse af arbejdet for den enkelte medarbejder. Vi værdsætter fleksible arbejdstider og en flad ledelsesstruktur. Det betyder blandt andet, at du vil komme til at arbejde med mange forskellige kollegaer, herunder partnere, yngre advokater, fuldmægtige og sekretærer.

Hos os indebærer den flade struktur i praksis, at vi sidder i et åbent kontormiljø med delvist ”free seating”, hvor det ikke alene er muligt, men også forventes, at man sparrer med hinanden på tværs af ansættelsestrin. Vi tror på, at det ikke alene skaber det bedste sammenhold, men også er med til at gøre os alle sammen fagligt stærkere.

Derudover tilbyder vi en arbejdsplads, der er tilpasset dit studieskema, og hvor det er muligt at arbejde mindre i eksamensperioder, og omvendt mere i undervisningsfrie perioder.

Vi er et lille kontor, hvor der er mange sociale arrangementer, og hvor alle kender hinanden.

Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå af følgende:

  • Bistand til kontorets retssager om konkurskarantæne, herunder selvstændig udarbejdelse af konkurskarantænestævninger
  • Hjælp til debitorinddrivelse
  • Selvstændige opgaver omkring gennemgang af konkursboers bogføring,
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for navnlig selskabsret, ansættelsesret og fast ejendom
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for behandlingen af konkursboer
  • Hjælp til undersøgelse af juridiske emner, retspraksis og litteratur

 

Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være på omkring 15 timer, men som sagt med betydelig grad af fleksibilitet i forhold til eksamensperioder, ferier mv.  

Vores forventninger til dig er følgende:

  • Du har interesse for, og gerne viden om, navnlig konkursret, obligationsret, ejendomsret samt selskabsret
  • Du har gerne erfaring med juridisk sagsbehandling, enten fra den offentlige eller den private sektor
  • Du trives med at indgå i et travlt arbejdsmiljø med varierende opgaver
  • Du har gode sproglige evner på såvel dansk som engelsk
  • Du kan arbejde selvstændigt, og har en nysgerrighed på juraen og er opsøgende, når det kommer til nye arbejdsopgaver
  • Sidst men ikke mindst er du en servicemindet holdspiller, der er god til at indgå i et arbejdsmiljø med forskellige personligheder

 

Hvis du kan se dig selv som en del af Sundgaard, så send ansøgning, CV, karakterudskrift samt eventuelle anbefalinger til dor@sundgaardadvokater.dk med angivelsen ”Ansøgning til Stud.jur.” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen eller til Sundgaard Advokater som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Emma Arberg Nieboer på tlf. +45 73 70 69 77.

Du kan læse mere om Sundgaard Advokater på vores hjemmeside: www.sundgaardadvokater.dk eller på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/65825759/admin/.

Vi kalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Sidste frist er den 15. oktober 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Del indlæg