Sundgaard Advokater søger en ny servicemedarbejder med opstart 8. august 2022. Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt bestå i praktisk hjælp til mødeforplejning, modtagelse af gæster, besvarelse af telefon, kopiering og scanning af dokumenter, indkøb til frokost og lignende. Derudover er der også tid til at hjælpe med lettere sagsbehandling, hvorved du kan få lov til at snuse til arbejdet som advokat. Stillingen er oplagt til dig, der holder et sabbatår og måske drømmer om at søge ind på jurastudiet – dette er dog ikke en betingelse for at blive taget i betragtning til stillingen.
Vi er et ungt kontor, hvor der altid er run på, som præges af en stærk holdånd og en uformel omgangstone. Der er altid højt humør og mange gode kollegaer. Vi har pt. 7 studerende, som du vil komme til at arbejde tæt sammen med fra vores kontor, som ligger på Søtorvet – blot et stenkast fra Nørreport Station.
Vores forventninger til dig er følgende:
• Du er mødestabil og trives med at indgå i et travlt arbejdsmiljø med varierende arbejdsopgaver
• Du er servicemindet og er god til at møde nye mennesker
• Du har gode sproglige kompetencer på såvel dansk som engelsk
• Er en teamplayer, der er god til at indgå i et arbejdsmiljø med forskellige personligheder
• Du er initiativtagende og selvkørende
Stillingen er 37 timer om ugen inden for normal kontortid, kl. 08.30 – 16.30 mandag – fredag
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra servicebranchen, da du i høj grad kommer til at skulle bistå såvel klienter som de ansatte i huset med opgaver af navnlig praktisk og administrativ karakter.
Har du spørgsmål til stillingen eller Sundgaard Advokater som arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte Ellen Bremholm på elb@sundgaardadvokater.dk eller 73 70 69 68.
Din motiverede ansøgning inkl. CV og eksamensbeviser sendes til elb@sundgaardadvokater.dk.
Vi kalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Ansøgningsfrist d. 7. juni 2022.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!