Agnete Brus Krusell

Advokat (L), Partner
Møderet for landsretten

abk@sundgaardadvokater.dk
+45 25 10 05 69

 

 

 

 

 

Jeg beskæftiger mig med insolvens/rekonstruktion og omstruktureringer, ansættelsesret samt generel erhvervsretlig rådgivning.

Jeg har bred og mange års erfaring med at rådgive om forhold, der relaterer sig til kriseramte virksomheder, såvel på virksomhedssiden som på kreditorsiden. Jeg håndterer både inden- og udenretlige rekonstruktioner, ligesom jeg beskæftiger mig med konkursboer inden for alle brancher.

Jeg har erfaring fra store konkursboer som Amagerbanken og flere af de større konkursboer inden for ejendomssektoren samt afvikling af forsikringsselskaber. Dette har givet et bred kendskab i forskellige branchers særlige behov og udfordringer.

Jeg har også oparbejdet betydelig erfaring med virksomhedsoverdragelser, fast ejendom og tvangsauktioner, udarbejdelse af kontrakter, selskabsretlige- og finansielle forhold, ligesom jeg har stor erfaring med forhandlinger og førelse af retssager, bl.a. omstødelsessager og ledelses- og rådgiveransvarssager samt inden for ansættelsesretten.

Videre har jeg specialiseret mig med håndtering af medarbejderes forhold i konkurs, herunder mulighederne for dækning af lønkrav hos Lønmodtagernes Garantifond, ligesom jeg rådgiver omkring alle aspekter af lønmodtageres rettigheder i relation til en arbejdsgivers konkurs.

Jeg er certificeret insolvensadvokat af Danske Insolvensadvokater.