slide1

Bopæl og fast job i udlandet udelukker ikke automatisk en konkurs i Danmark

af advokat Gunvor Sundgaard Happe.

Østre Landsret har den 1. juli 2016 i en konkret sag (B-1276) om konkurs afsagt kendelse om, at en person kunne tages under konkursbehandling i Danmark, selvom pågældende var bosiddende i udlandet og havde fuldtidsarbejde i USA. Landsretten fandt, at pågældende person havde erhvervsværneting i Danmark, og derfor kunne konkursbegæringen behandles ved en dansk skifteret, jf. konkurslovens § 3, stk. 1.

I første omgang fandt Skifteretten i Holbæk ikke, at der var konkursværneting i Danmark, hvorfor skifteretten afviste at fremme konkursbegæringen og tage pågældende under konkursbehandling. Landsretten ændrede imidlertid skifterettens kendelse og fandt, at sagen skulle fremmes i skifteretten med henblik på, at pågældende skulle tages under konkursbehandling.

Kendelsen er i tråd med tidligere retspraksis på området.

  1. Kort om sagen

Jyske Bank indgav i januar 2016 en konkursbegæring mod en person (skyldneren), der havde gæld til Jyske Bank på mere en 4 mio. kr. Skyldneren anerkendte ikke at skylde banken det fulde beløb, men anerkendte at skylde banken godt 1,7 mio. kr. Dette beløb kunne pågældende ikke betale.

Pågældende havde siden 2001 været bosat i udlandet, blandt andet i Spanien, og havde siden sommeren 2015 været bosat i USA, hvor pågældende var blevet ansat som CEO i et amerikansk selskab.

Pågældende havde i 2004 stiftet et anpartsselskab i Danmark, hvor pågældende havde været direktør indtil 2009. Pågældende købte i 2012 to sommerhuse beliggende i Danmark, som blev anvendt til udlejning gennem Novasol samt tillige anvendt af pågældende personligt.

Afgørende for landsrettens vurdering var, hvorvidt pågældende person havde udøvet erhvervsmæssig virksomhed i Danmark på tidspunktet for indgivelsen af konkursbegæringen, jf. konkurslovens § 3, stk. 1.

Landsretten lagde til grund, at pågældende var ejer af to sommerhuse i Danmark, der i det væsentlige blev anvendt til udlejning, hvilket havde indbragt pågældende en bruttoindtægt på ca. 140.000,- kr.

Ligeledes lagde landsretten til grund, at pågældende på tidspunktet for indgivelsen af konkursbegæringen ejede samtlige anparter i det tidligere etablerede anpartsselskab, hvor hans ægtefælle nu var direktør. Størstedelen af Jyske Banks krav vedrørte en kautionsforpligtelse, som pågældende havde påtaget sig for anpartsselskabet over for banken.

På den baggrund fandt landsretten, at der var erhvervsværneting i Danmark, og pågældende kunne derfor tages under konkursbehandling i Danmark (idet de øvrige betingelser for at tage pågældende under konkursbehandling tillige var opfyldt). Den omstændighed, at pågældende var bosiddende i USA, hvor han arbejdede som CEO, ændrede ikke herpå.

 

  1. Kort om kravet om konkursværneting, herunder erhvervsværneting.

Det følger af konkurslovens § 3, stk. 1, at en konkursbegæring indgives på det sted, hvor skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed drives.

Hvis skylderen ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, skal konkursbegæring indgives til den retskreds, hvor pågældende har hjemting, jf. konkurslovens § 3, stk. 2, hvilket typisk vil være den retskreds, hvor skyldneren har bopæl.

Det kan give anledning til udfordringer for en kreditor at få etableret konkursværneting, hvis en skyldner har opgivet sin virksomhed og/eller er fraflyttet Danmark.

Hvis skyldneren har opgivet sin virksomhed, kan der som udgangspunkt ikke indgives konkursbegæring på det sted, hvorfra skyldneren tidligere drev virksomhed. Det betyder dog ikke, at en virksomhed automatisk anses for ophørt, blot fordi skyldneren har lukket sit kontor og standset alle betalinger.

Der foreligger betydelig retspraksis, hvor domstolene i forbindelse med behandling af konkursbegæringer har taget stilling til, hvorvidt der var konkursværneting i Danmark.

Som eksempel kan nævnes en afgørelse fra Højesteret (optrykt i UfR 1982, side 161), hvor et selskab, der var indregistreret i Liberia, men reelt alene drev virksomhed gennem et selskab i København, kunne tages under konkurs her i landet, idet der forelå konkursværneting i Danmark. Det liberiske selskab gjorde ellers gældende, at der ikke var konkursværneting i Danmark, da dets danske forbindelse alene havde optrådt som fuldmægtig, og at dette ikke kunne sidestilles med at drive erhvervsvirksomhed her i landet.

Omvendt kunne et selskab ikke tages under konkursbehandling i Danmark i en sag (optrykt i UfR 1982, side 220), hvor skyldneren boede i Flensborg og var ansat som konsulent i et tysk firma i Flensborg, men tillige drev konsulentvirksomhed fra nogle lokaler i Krusaa. Disse lokaler var lejet af et anpartsselskab, ejet af hans hustru. Skyldneren oplyste under sagen, at konsulentvirksomheden hidtil var udført som vennetjenester, og der ikke var udsendt regninger. På tidspunktet, hvor konkursbegæringen blev behandlet af skifteretten udførte skyldneren arbejde for en person, der var ved at starte et rejsebureau i Tyskland. Som betaling herfor var det aftalt, at skyldneren skulle have en andel af aktierne i et selskab, der i den sammenhæng var under stiftelse. Under hensyn til omfanget og karakteren af skyldnerens virksomhed fandt landsretten ikke, at han drev erhvervsvirksomhed i Danmark, der havde en karakter som forudsat i konkurslovens § 3. Da han heller ikke havde bopæl i Danmark, var der ikke konkursværneting, og skylderen kunne ikke tages under konkursbehandling i Danmark.

Der skal således konkret tages stilling til, om skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvorfra denne erhvervsmæssige virksomhed udøves. Virksomheden behøver ikke at være skyldnerens hovedindtægtskilde, men virksomheden må heller ikke være af bagatelagtig karakter.

Der stilles i øvrigt strenge krav til, hvornår en dansk bopæl anses for opgivet med den virkning, at pågældende ikke kan tages under konkursbehandling i Danmark.

Eksempelvis kunne en konkursbegæring i en konkret sag (optrykt i UfR 2012, side 2786) behandles ved en dansk skifteret, selvom pågældende skyldner ifølge folkeregistret var udrejst til Tyskland, da skifteretten modtog konkursbegæringen. I den konkrete sag var skyldneren fortsat ejer af en ejendom i Danmark, som var udlejet til hans datter, ligesom hans samlever fortsat var bosiddende i Danmark, og der forelå ingen oplysninger om uoverensstemmelser mellem ham og samleveren. Vestre Landsret fandt ikke, at det var godtgjort, at skyldneren ikke længere havde bopæl i landet. Således var der konkursværneting i Danmark.

  1. Hvis der foreligger konkursværneting i Danmark

Hvis der foreligger konkursværneting i Danmark, kan skyldneren tages under konkursbehandling i Danmark, forudsat betingelserne for at tage skyldneren under konkursbehandling er opfyldt.

Det betyder, 1) at der skal foreligge et krav mod skyldneren (eksempelvis en dom om betaling af et beløb, et skattekrav eller gæld til et pengeinstitut), der er tilstrækkeligt klart, 2) at skyldneren er insolvent (dvs. at skyldneren ikke kan betale sin gæld efterhånden som den forfalder til betaling, og at denne betalingsudygtighed ikke er forbigående), og 3) at den kreditor, der indgiver konkursbegæring, har en individuel væsentlig interesse i, at skyldneren tages under konkursbehandling.

—————

Om konkurs og betingelserne for at indgive konkursbegæring mv. se øvrigt Sø- og Handelsrettens hjemmeside:

http://www.soeoghandelsretten.dk/soeoghandelsretten/skifteafdelingen/konkurs/Pages/default.aspx

For eventuelle spørgsmål om denne artikel, oplysninger om konkurs eller spørgsmål inden for området insolvens/rekonstruktion i øvrigt kontakt venligst advokat Gunvor Sundgaard Happe.

Del indlæg